Eksperter: Hold øje med, hvilken magt Novo-fonden får for sin milliarddonation

Regeringen har åbnet døren til det politiske maskinrum og inviteret Novo Nordisk Fonden ind. Med en donation på ti milliarder får fonden efter eget udsagn »væsentlig indflydelse« på regeringens planer om omlægning af danske arealer. Og regeringen bekræfter, at når Novo-fonden betaler for musikken, veksles det til indflydelse på, hvad der skal spilles. »Fonden vil blive inddraget i udmøntningen af relevante dele af aftalen og dermed indgå i tilrettelæggelsen af de konkrete indsatser, som Fonden bidrager finansielt til,« står der i aftaleteksten, oplyser Økonomiministeriet. Men hvad bør man holde øje med, når fonden bag Danmarks største virksomhed får indflydelse for ti milliarder kroner? Det har Berlingske spurgt to eksperter om. »Det er helt naturligt, man gerne vil have en vis indflydelse, når man som fond donerer så mange penge. Men når man har at gøre med et så stort og ambitiøst nyt samarbejde, er det også naturligt at spørge som borger, om staten i denne her aftale går længere og giver køb på mere, end man har gjort i andre sammenhænge,« siger Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet. Hvad koster ti milliarder? Aftalen kom i forlængelse af den såkaldte grønne trepartsaftale, der blev præsenteret i juni, og skal ifølge parterne nytænke de danske arealer. I alt er der afsat 50 milliarder, der skal gå til biodiversitet, natur og omlægning af landbruget – heraf kommer en femtedel af finansieringen altså fra Novo Nordisk Fonden. Hvordan, pengene konkret skal bruges, er endnu uvist. Det besluttes først af regeringen og Novo-fonden til efteråret. Klart står det dog, at fonden ønsker at indtage en aktiv rolle i udmøntningen. »Jeg tror på, at de ti milliarder, vi kommer med, hvor vi selv er med til at sikre, hvordan vi følger op på det og styrer det, kan give et stort og markant bidrag til samfundet,« sagde Mads Krogsgaard Thomsen, topchef i Novo Nordisk Fonden, til Berlingske efter annonceringen af milliarddonationen. Men netop det, at det ikke står klart, hvad milliarderne skal bruges til, er usædvanligt. Det mener Jesper Olsen, der er formand for Transparency International Danmark og ekstern lektor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. »Jeg spærrede øjnene op, for det var ikke en normal fondsdonation, hvor der blev givet penge til et konkret projekt. Her giver man pengene til noget, der skal udmøntes senere, og så kommer man helt ind i maskinrummet,« siger han. Han peger på, at der, set fra Novo Nordisk Fondens side, ikke er noget odiøst ved at støtte projekter, så længe det er i overensstemmelse med fondens fundats, og følge donationen til dørs. Men aftalen her udmærker sig ved, at der kan sættes spørgsmålstegn ved gennemsigtigheden, når det ikke på forhånd står klart, hvad fonden får indflydelse på. »Vi kender ikke kriterierne, og vi ved ikke, hvem der beslutter hvad. Hvis det havde været en normal statslig støtteordning, havde vi vidst, hvordan den fungerede. Der havde været regler om åbenhed, og vi havde vidst, at det foregik på fuldstændig klare og objektive kriterier fastlagt af Folketinget,« siger Jesper Olsen. Han mener, at aftalen i praksis fungerer som en almindelig statslig støtteordning, hvor beslutningstagerne skal kunne stilles til ansvar. Men foruden politikerne sidder Novo Nordisk Fonden pludselig også på pengekassen. »En statslig støtteordning er udøvende magt, og udøvende magt skal kunne holdes til ansvar. Men på hvilket grundlag kan du holde Novo-fonden til ansvar?« siger Jesper Olsen. Derfor bør blikket rettes mod, hvordan regeringen og Novo-fonden beslutter, at udmønte de ti milliarder kroner. »Du skal for det første kigge efter, hvor åbne og transparente de processor, man stiller op, er,« siger Jesper Olsen, der understreger, at han ikke kritiserer fonden: »Jeg retter mit fokus hen på regeringen, der er blevet hjulpet af med et finansieringsproblem. Og hvad det er for en pris, de ti milliarder kroner kommer med?« En svær balance Det er regeringen selv, der har åbnet døren til Christiansborgs hellige haller. Det fortalte Mads Krogsgaard Thomsen, da han blev spurgt om Novo-fondens tilknytning til den grønne trepart. »Vi har været på sidelinjen, hvor et par ministerier på højt niveau har rakt ud til os og reelt spurgt, om vi ville indgå et partnerskab med regeringen.« At staten rækker ud til private aktører og samarbejder om donationer eller tilblivelsen af politik, er ifølge Frederik Waage ikke unormalt. Han henviser blandt andet til Den Danske Naturfond, der er funderet i et samarbejde mellem staten og Villum Fonden. Alligevel mener han, at der er grund til at kaste opmærksomheden på, hvordan aftalen mellem regeringen og fonden strikkes sammen. »Det kan blive en svær balance, hvis man som offentlig myndighed får sponsoreret en del af myndighedsudøvelsen,« siger han og uddyber: »Forvaltningsretligt vil problemet være, hvis man oplever, at der skal øremærkes penge til at betale for embedsmænd i ministerier eller lignede.« Frederik Waage henviser her til en sag, hvor Søfartsstyrelsen indgik et samarbejde med rederiet D/S Nordens fond, hvor der blev stillet spørgsmål ved fondens mulige direkte støtte til ansættelse af embedsmænd. Derudover peger Frederik Waage på, at hvis der i forbindelse med omlægning af arealer og naturgenopretning skal opkøbes jord, så må Novo Nordisk Fonden ikke få bestemmende indflydelse på forvaltningen. »Det skal naturligvis afvikles efter almindelige regler om ekspropriation og med fuld gennemsigtighed om, hvorvidt man som borger entrerer med en myndighed eller en privat fond,« siger han. Berlingske har spurgt Økonomiministeriet og økonomiminister Stephanie Lose, der har siddet for bordenden ved forhandlingerne, hvilken rolle Novo Nordisk Fonden kommer til at spille, hvilke overvejelser der ligger bag at lade fonden finansiere en del af aftalen, samt hvordan arbejdsdelingen kommer til at se ud. Ministeren har ikke ønsket at stille op til interview, men oplyser gennem ministeriet, at udmøntningen af aftalen »vil ske inden for gældende bevillingsmæssige og retlige rammer«. I et skriftligt citat udtaler ministeren videre: »Med aftalen om et grønt Danmark viser vi vejen til en historisk nytænkning af måden, vi bruger det danske areal på. Der skal være bedre plads til natur og biodiversitet, og samtidig skal vi skabe de bedste rammer for en moderne og effektiv landbrugsproduktion på de robuste jorde.« »Samarbejdet med Novo Nordisk Fonden sætter endnu mere fart på og giver en række ekstra muligheder, der passer meget fint med visionen i aftalen om et grønt Danmark. Det er rigtig godt, at vi i Danmark kan lave samarbejde med virksomheder og fonde, som kan medvirke til at skabe udvikling og vækst, og dermed løse nogle konkrete udfordringer for vores land.« https://www.berlingske.dk/virksomheder/eksperter-hold-oeje-med-hvilken-magt-novo-fonden-faar-for-sin